Som dagplejer i Skive Kommune arbejder vi i selvstyrende grupper, hvilket giver både engagement og arbejdstilfredshed.

Udover aktiviteter, planlægger vi selv ferie og afspadsering. Ved sygdom er det "Dagplejekontoret" der placerer børn i gæsteplejen, men i samråd med både os og Jer som forældre.
Vi er en lille gruppe med få pladser, hvilket til tider kan gøre det lidt "sværere" end hvis vi var en stor gruppe med mange pladser.

Derfor arbejder vi sammen med dygtige dagplejere i Nr. Søby, Højslev og Dommerby, hvis vi skulle løbe ind i problemer.
Samtidig er det rigtig dejligt og af stor betydning, når I har planlagt fridage og feriedage med Jeres barn, at vi får hurtig besked.

Vi sørger alle for særlig god kontakt til faste gæstebørn, via legestuen og ved besøg hos hinanden, vi er alle fleksible og vil møde et gæstebarn undersøgende, på barnets præmisser, så han/hun vil føle sig både set og hørt.
Gæsteplejen kan være en god variation i hverdagen.

Publiceret 27-10-2016