Vi kan tilbyde børnene en hverdag i et hjem som består af voksne og større børn. På den måde kan man vel sige, at børnene er i en slags mesterlære, hvor dagplejeren går foran og viser vej. Hjælper videre, opdrager og hvor barnet får lov til at udvikle sit eget liv, med en voksen mentor i sin "familie" - sådan et liv som et hvert barn skal lære at leve.

I vores daglige arbejde med børnene er vi bevidste om de 6 udviklingsområder, som lærerplanernes bestemmelser angiver:

  1. Sociale kompetencer
  2. Sprog
  3. Kulturelle udtryksformer og værdier
  4. Barnets alsidige personlige udvikling
  5. Krop og bevægelse
  6. Naturen og naturfænomener

Vi har stor glæde af at have tilknyttet en dagplejepædagog, som jævnligt kommer på besøg, både i hjemmet såvel som i legestuen og i gymnastiksalen. På den måde har vi, i vores dagligdag en sparringspartner vi kan udveksle og diskutere problemstillinger med.  

Publiceret 16-11-2016