Dagplejen har været så heldige at få penge fra Spar Vest Fonden til indkøb af Christiania El-ladcykler. Oddense gruppen har fået mulighed for at låne en af disse cykler i en periode.

                                       

Vi 6 dagplejere bor, så vi er fordelt i hele byen, og passer hver 3-4 børn i alderen 0 til knapt 3 år i vort eget hjem + evt. et gæstebarn, når en kollega har fri eller er syg.

Dagplejen udmærker sig ved, at barnet i en lille familie-agtig gruppe med en kendt voksen hurtigt bliver trygt of klar til udvikling og læring. Barnet oplever en overskuelig hverdag med nærhed/nærvær, tryghed, glæde, plads til spontane og fælles oplevelser, fokus på både det enkelte barn og gruppen og aktiviteter afstemt efter børnenes alder og kompetencer.

Dagplejen er et trygt sted at være

og et trygt sted at lære

Vores dagplejepædagog kommer på både planlagte besøg og uanmeldte tilsyn i dagplejehjemmene, hun fokuserer på hvert enkelt barns trivsel og samspillet alle parter imellem.

Dagplejepædagog:
Mona Krogh
mokr@skivekommune.dk
Tlf.: 99 15 57 55

Publiceret 24-08-2017