Dagplejen hører på samme måde som daginstitutionerne under Kultur- og Familieforvaltningen.

Der er ansat ca. 180 dagplejere som passer børn i alderen fra 0 år og indtil 2 år og 11 måneder. Når børnene fylder 2 år og 11 måneder optages de i børnehave. Hvis barnet skal blive i dagplejen efter det er fyldt 2 år og 11 måneder, kan det kun ske efter en pædagogisk eller psykologisk vurdering af barnet.

Det er dagplejens mål, at skabe et godt og trygt miljø for børnene. Dagplejerne får rådgivning og vejledning i forbindelse med de besøg, der aflægges i dagplejehjemmene af dagplejepædagogerne. Dagplejepædagogerne følger i samarbejde med dagplejerne børnenes trivsel og udvikling.

 

 

 

 

 

 

Publiceret 05-09-2016