Udover at vi har børnene hjemme, har vi også i dagplejen Lem, vores eget værested "Huset Lillely". Området har vi dagplejere selv etableret, med det formål at børnene sammen kan udfolde sig, bruge sanser og udvikle færdigheder. Derudover får alle børn en tæt tilknytning til alle dagplejere og alle børn lærer hinanden at kende på tværs, hvilket er trygt for barnet de dage man er i gæstepleje.

"Huset Lillely" ligger Vejbyvej 12, området er både legestue og vores udendørs legeplads, hvor vi dagplejer og børn mødes.
Hele området er indhegnet og alt er i børnehøjde.Hele området er fyldt med motoriske elementer, som dels er søgt hjem gennem fonde. De skal være tilgængelige for børnene og derved motivere og stimulerer deres sanser, så de er klædt godt på til verden efter dagplejen.

I forbindelse med vores samarbejde med børnehaven Birkely, besøger vi stedet ca. 1 gang i måneden med de stor børn (ca. 2 år), hvor børnene derved lærer huset og de voksne at kende.
I Lillely har vi besøg af nabodagplejerne og børn, disse dage bruges på samarbejde og hyggelig samvær mellem børnene.

 

Publiceret 16-11-2016